E-mailUdskrivExport ICS

Harzen 2019 - Hjem søndag morgen

Arrangementoplysninger

Arrangement:
Harzen 2019 - Hjem søndag morgen
Dato:
tor, 30. maj 2019 - søn, 2. juni 2019
Kategori:
Harzen
Created by:
Team Egtved

Beskrivelse

Deltagere:
• Arne Iversen • Niels Erik H Pedersen • Sten Andersen • Per Holst
• Per Nedergaard Rasmussen • Uffe Bjerre • Henrik Lund • Maria Hagen Nielsen

At lave om på en succes kan jo være lidt farligt, så på Harzen turen 2019 vil rammerne være næsten de samme som sidste år.

Samme hotel, samme tidlig morgen afgang fra Danmark, forhåbentlig mange af de samme deltager (også gerne nogle nye deltagere). Der skal cykles en del hm, og der skal nydes kolde øl på terrassen. Ruterne er ikke helt på plads endnu, men der vil være 2 ruter hver dag, så der er mulighed for at vælge niveau efter, hvordan benene har det. Vi skal ud på alle de kendte bakker, der bliver lange ture men også kortere ture. Alt i alt, vil der være cykeloplevelser for alle.

Vi tager afsted fra Vester Nebel torsdag morgen kl. 5:00, og vi planlægger at køre hjem mod Danmark i 2 hold søndag. De første biler lige efter morgenmaden, og de sidste efter en ca. 60 km cykeltur. (HUSK at vælge den rigtige hjemtur ved tilmelding, så vi kan få styr på bilerne.) Det er som sidst muligt at tilmelde påhæng ved at sende en mail til Annette. (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Prisen bliver ca. 2.200 kr. pr. person (inkl. i prisen er brændstofudgifter, hotel, brunch ved ankomst, 3 x morgenmad, samt 3 x aftensmad). Egen betaling derudover bliver frokost samt drikkevarer. (Prisen er ved dobbeltværelse, Enkelt værelse kan bookes ved tillæg på ca. 200 kr - send mail til Annette).

Deadline for tilmelding er 1. marts 2019, hvor der ligeledes skal betales 2.200 kr. (indbetales på konto 9551 – 6580408689 eller via MobilePay 455821 husk at skrive Harzentur og navn uanset betalingsmetode).

Op til turen arrangeres to bakketræningsture, som er målrettet Harzen deltagere. Så reserver allerede nu lørdag den 30/3 (ca. 80 km. afgang kl. 10), og lørdag den 27/4 (ca. 110 km. afgang kl. 9) – denne tur afsluttes med infomøde om turen.

Derudover vil Grejsdalsløbet den 12/5 være en oplagt mulighed for at få formen helt på plads. Vi har anmodet bestyrelsen om, at det bliver et klubløb – mere herom på generalforsamlingen den 6/2.

Da vi kører i egne biler, skal vi have fundet nogen, der melder sig til denne tjans (udgiften til brændstof dækkes).

Vi skal også have fundet nogen, der vil bage kage og eventuel boller til morgenmaden torsdag morgen.

Skriv mail til Annette, hvis I vil tilbyde at lægge bil til turen eller har mulighed for at bage til morgenmaden.

Evt. spørgsmål til turen, ring eller mail til Annette tlf. 3065 3172 Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Per tlf. 6161 4055 Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hilsen Per og Annette

Du er her: Home Aktiviteter/løb Harzen 2019 - Hjem søndag morgen