×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 156

Artikler

Team Egtveds sponsor, Den Jyske Sparekasse, var værter for klubbens førstehjælpsarrangement, som blev afholdt mandag d. 16/2. Medlemmerne blev budt velkommen af bankens personale, som var mødt talstærkt frem. En brandmand fra Vejle Brandvæsen var mødt op med dukker, masker og overheads. Førstehjælpskurset blev afviklet i en fin kombination af teori og praktiske øvelser. Der blev lavet nødflytninger og aflåst sideleje. I pausen stod bankens personale klar med lækre sandwiches samt noget at drikke. Herefter fik brandmandens medbragte dukker hjertemassage og kunstig åndedræt af samtlige kursusdeltagere. Sluttelig blev der udleveret små førstehjælpshuskekort, som fint passer i saddeltaskerne på racercyklerne. Nu er Team Egtved godt rustet til den nye sæson.
Du er her: Home Artikler 2009 Klubaften med førstehjælp