×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 156

Artikler

Tekst sendt til Egtved Posten: 

Team Egtved holder varmen hos Den Jyske Sparekasse 

Den Jyske Sparekasse i Egtved Centeret lægger for tiden lokale til en lille udstilling fra motionscykelklubben Team Egtved. Netop Sparekassen er en af flere lokale virksomheder, der har ydet et sponsorat til cykelklubben. Sponsorkronerne har bl.a. gjort det muligt for klubbens medlemmer at købe klubtøj til meget fordelagtige priser.
I vinduerne, som vender ud i mod Aftensang, står et par storsmilende Team Egtved kopier sammen med 2 højtpolerede racercykler. 
Antallet af medlemmer i Team Egtved har de seneste år været støt stigende. Sidste år var der således 58 friske ryttere, som havde valgt at betale de 200 kr., som et medlemskab beløber sig til.
Lørdag d. 20. marts kl. 12.00 er der officiel start på landevejssæsonen 2010. Udgangspunktet er Egtved Hallen. Der rulles en tur på 20-30 km i et roligt tempo.
Alle over 16 år med racercykler er meget velkomne til sæsonstarten. Det kræver ikke medlemskab. På de efterfølgende træningsaftner/dage kan man ligeledes møde op, heller ikke her kræves medlemskab for at køre med. Der er igen i år intentioner om at køre i 3 hold med forskellige niveauer. Derudover pusles der med idéen om at starte et juniorhold.
På trods af vinterkulden holder flere Team Egtved ryttere nu formen varm ved at køre mountainbike. Egtved Hallens spinningscykler indgår også i rytternes vintertræning.
www.teamegtved.dk er det muligt at holde sig orienteret. Der er også mulighed for personlig kontakt til klubbens formand Kristian Utoft på tlf. 27592063.

Du er her: Home Artikler 2010 Avis tekst: Team Egtved holder varmen hos Den Jyske Sparekasse