×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 156

Artikler

Melfar er et motionscykelløb, hvor det gælder om at køre så langt som muligt på 24 timer. Der var dog også en 12-timers variant i år, men der deltog ingen fra Team Egtved.
Lad det være sagt med det samme: De deltagende ”piger” fra Team Egtved klarede sig faktisk i årets udgave. Pigerne var Bente Pedersen og Dorte Svane. Disse to ”jernladies” formåede at cykle 595,4 km på de 24 timer. Fantastisk gået godt af dem! Og så kom de på podiet i dameklassen, men mere om det senere. De andre deltagere i årets Melfar var Jens Peder Pedersen, Frank Hedegaard og denne artikels forfatter.

Selve løbet består af 3 dele: en dagrute på 58,2 km, en natrute på 16 km og en slutrute på 3,6 km. Man starter kl. 10:00 lørdag morgen og løbet slutter søndag morgen kl. 10:00. Dagsruten køres mellem kl. 10:00 til 20:30, hvorefter natruten åbner. Den rute køres hele natten indtil slutruten åbner kl. 08:30. Man bestemmer selv, om man sidder på cyklen hele tiden, eller f.eks. lægger sig til at sove nogle timer i løbet af natten. Hver runde ender ved Lillebæltshallen, hvor der også er løbets eneste depot.

Vi startede ud på dagsruten med en god gennemsnitsfart, og på de 2 første runder havde vi holdt over 32 km/t i reel køretid. Under den anden rundgang fik Bente lidt krampe i benene, men hun blev serviceret ganske flot af nogle cykelvenner fra Odder, Guido og Per, som specielt Jens Peder har kørt sammen med i tidligere års udgaver af Melfar.
Vi kom ud på 3. omgang og denne gang havde vi følgeskab af Lars Jørgensen fra klubben, som lige var cyklet til Middelfart for at køre en omgang med os og give moralsk opbakning. Under denne omgang fik Frank desværre ondt i sit knæ, og han valgte klogelig ikke at fortsætte mere den dag. Vi andre kom ud på omgang 4 og 5 på dagsruten, selv om jeg havde mine tvivl om mine knæ kunne holde til det, men det gik fint. Det skortede ikke på moralsk opbakning til pigerne fra Team Egtved, og det gjaldt faktisk fra alle dem, som kørte sammen med os. Vi var en gruppe på 6-8 ryttere, der mere eller mindre fulgtes ad; ud over os fra Team Egtved var der som nævnt Guido og Per fra Odder, Michael fra Baghjulet, Morten fra Ålborg og enkelte andre.

Efter 5 omgange på dagruten var det tid til bl.a. tøjskifte og ikke mindst aftensmad. Derefter skulle vi i gang med natruten. Vi aftalte, at vi ville køre 3 runder (dvs. 48 km) og så gå i depot i kort tid, og derefter 3 runder til med efterfølgende længere depotstop. Denne strategi overholdte vi, men da vi kom ud igen på den 7. runde på natruten, reviderede vi strategien, og kørte herefter kun 2 runder mellem hvert depotstop. Disse depotstop var af korte og længere varighed afhængig af hvad der lige skulle ordnes, f.eks. tisses etc. I løbet af natten opdagede vi, at Dorte og Bente lå på 2. og 3. pladsen i løbet og det gav ekstra motivation. Den førende rytter i dameklassen var kun en runde foran, så der var måske muligheder for at få skovlen under hende. Desværre fik flere fra vores lille gruppe problemer i løbet af natten, men de kom i gang igen, og kørte med i gruppen igen. Guido måtte desværre helt stoppe pga. problemer med sit knæ og ikke mindst problemer med at styre sin sukkersyge. Han havde været en stor hjælp på dagsruten, hvor han trak meget. Det var også i løbet af natten, vi begyndte at se det urealistiske i at runde de 600 km.

Vi nåede at køre 17 runder på natruten, og det var meget godt timet, at vi kom ud på omgang 17, da vi kunne se på tiden, at det kunne vi godt nå, inden natruten blev lukket kl. 8:30, og endda var der tid til et kort depotbesøg. Det blev faktisk vores sidste reelle depotbesøg, og desværre gik det lidt i koks. Vi havde ellers i løbet af natten været gode til at vente, til alle var klar til at køre igen, men af uransagelige årsager kom vi af sted uden Jens Peder. På det tidspunkt var Frank dukket op igen, og kørte med os igen. Han kunne fortælle, at Jens Peder var gået ned i campingvognen – vi havde hørt, han havde klaget over halsbrand, så måske han havde det dårligt. Men han skulle bare skifte tøj, viste det sig senere. Vi trillede ud af depotet på vores sidste omgang på natruten, og på bakken lige efter depotet var Bente meget træt, det skal bemærkes, at den bakke er med på alle ruterne, og det var 22. gang vi kørte op ad den. På det tidspunkt kunne Bente ikke vide, at hun ville passere samme bakke yderligere 9 gange på slutruten. Da vi kom op, kørte vi ikke særligt stærkt, mens vi snakkede om, hvad der mon var sket med Jens Peder. Vi lavede så den aftale, at vi ville køre stille og roligt til vendepunkt i Strib og hvis vi mødte Jens Peder på vejen tilbage, ville vi standse helt op for at han kunne indhente os. Men lige pludselig kom han farende, og var meget sur over, vi bare var kørt. Det kan jeg egentligt godt forstå, og jeg kan ikke forklare, hvorfor vi kørte af sted uden ham. Så fra mig skal lyde en stor undskyldning til Jens Peder for det, der skete ved det sidste depotbesøg.

På selve natruten blev der kørt godt til trods det, at vi havde siddet på cyklen i mere end 12 timer, men dette var intet at regne, da vi gik i gang med slutruten på 3,6 km. Her blev der virkeligt givet gas, og det hjalp selvfølgelig med alle de supportere, der var dukket op i målområdet for at heppe, ikke mindst Team Egtved rytterne og pårørende. Faktisk havde vi også support på natruten, for dels Bente og Dortes familier, der kom for at heppe om aftenen, men om natten stod Frank lige pludseligt der, og heppede ved vendepunktet i Strib og senere på natten kom Jonas, og gav moralsk opbakning. Det lunede virkeligt, at så mange gad finde til Middelfart og omegn for at se nogle ”tosser”, der gider sidde på en cykel i 24 timer i træk.

Vi nåede 9 omgange på slutruten, og der blev virkeligt givet gas til sidst. Det hjalp at have Frank til at holde et roligt tempo rundt på ruten, som vi andre ”bare” skulle følge”. Jeg var selv ved at få krampe i mit ene lår, og jeg følte et kæmpe hul i maven, idet jeg var meget sulten. Da vi stod af cyklerne, havde Bente, Dorte, Jens Peder og jeg kørt i 23timer og 58 min og tilbagelagt 595,4 km. En runde på slutruten tog omkring 7:30 min, så vi manglede ca. 15 min i at have kørt mere end 600 km. Men alligevel kan vi være stolte, idet Jens Peder og jeg slog vores personlige rekord, og at ”pigerne” kom på podiet som nr. 2 og 3 og overgik deres egne forventninger med et par hundrede kilometer. Flot klaret af dem! Jeg spurgte dem om, hvor de fik energien fra til det, de var ved at præstere, hvor modspørgsmålet kom om, hvor jeg havde min energi fra. Jeg mente nu ikke, det var så relevant, idet jeg var meget imponeret over deres viljestyrke.

Lige inden jeg tog hjem fra Middelfart snakkede jeg med nr. 1 i dameklassen. Hun indrømmede, at de faktisk var lidt nervøse for, om Team Egtveds piger pludselig ville komme farende bagfra og overhale hende. De fulgte derfor nøje med i løbets udvikling på den opstilede computer, hver gang de var i depot. Det skal siges, at hun nåede en runde mere på natruten end os og derefter havde hun mere tid til at køre på slutruten, så hun endte med at have kørt ca. 30 km længere end Bente og Dorte.

Frank nåede 226,6 km trods sit dårlige knæ.

Lidt statistik: Gennemsnitsfart gennem de 24 timer: 24,8 km/t inkl. pauser; pauser i alt 3 t 15 min; faktisk gennemsnitsfart 28,7 km/t i 20 t 45 min.

Til sidst tak til Bente, Dorte, Frank og Jens Peder for et godt Melfar, hvor vejret var med os. Måske vi stiller op igen til næste år?

Lars Lindbøg

Du er her: Home Artikler 2010 Beretning fra Melfar 2010