Artikler

Jeg deltog i årets udgave af Melfar 24 og tilbagelagde 563,4 km på de 24 timer. Vejret var fantastisk, dog måske en anelse for varmt for nogle deltagere, i hvert fald var der mange deltagere, som tilsyneladende ikke kørte om natten. Nu er ens hukommelse jo selektiv, men jeg husker at der var mange flere på natruten de tidligere år. Dette til trods for, at der var 295 deltagere i år, hvoraf de ca. 60 kørte 12-timersudgaven. Der var også mange cykler "parkeret" om natten, men rytterne var ikke at se i depotetområdet.
 
Jeg kørte sammen med nogle af de samme folk som under sidste års udgave af Melfar og det gik i bund og grund ganske godt. Jeg havde dog sat næsen op efter at runde 600 km sammen med de andre fra gruppen, men desværre måtte jeg se det mål fordufte pga. diverse kriser i gruppen bl.a kramper. Jeg kørte hele tiden sammen med nogle fra gruppen og det rullede faktisk ganske godt, specielt om natten var der fart på. Samlet set havde jeg en gennemsnitsfart når hjulene rullede på knap 29 km/t og nåede som nævnt 563,4 km hvilket er et gennemsnit på ca. 23,5 km/t inkl. pauser. Min samlede køretid i år var knap 20 timer i forhold til 2010, hvor den var 21 timer og 15 min med en distance på 595,4 km.
 
I øvrigt blev jeg af flere spurgt om, hvorfor der ikke var flere fra Team Egtved der deltog i år......

/Lars Lindbøg

Du er her: Home Artikler 2011 Melfar 24h 2011 - et døgn i Middelfart