Artikler

Sæt X i kalenderen lørdag d. 17/8 for der cykler vi fra Egtved til Skagen!

Som nævnt på generalforsamlingen er vi ved at planlægge turen og dejligt at så mange gav positiv tilbagemelding på projektet.

Turen er på ca. 275 km, som vi kører i 4-5 etaper på hver ca 55-70 km. Vi får vores egen/egne følgebil(er) med, alt efter hvor mange hold vi bliver. Vi sender vores egen depot vogn foran feltet, så den er klar på udvalgte depot pladser med alskens godter, som vi ikke oplever til cykelløb ;-) 
Der er flere der har givet udtryk for, at de gerne vil blive i Skagen til om søndagen og nogle vil gerne hjem lørdag aften. Det ene udelukker ikke det andet, så forhånds "tilmeld" jer på hvad I ønsker.
Med en god almindelig forårs og sommertræning kan de fleste/alle deltage i turen. Der vil være plads i følgebilen/depot bilen til at stå af undervejs! Vi får alle med hjem :-)

Pris niveauet er ca 500 kr for turen inklusiv depot, transport, aftensmad. Overnatning og diverse drikkevarer i Skagen og på hjemturen er ikke medregnet ;-)
Vi glæder os til at vise jer cykelruten fra Egtved til Skagen. 

Cykel sportslig hilsen, Svane & Kristensen

Du er her: Home Artikler 2013 Klubtur Egtved - Skagen d. 17 august