Artikler

 

Skal du med til Vogeserne (Alsace), Frankrig og prøve kræfter med lillebroderen til La Mamotte – nu med tidspunkt og linksJ?

Tidspunkt:
Løbet:   Lørdag 8. Juni 2013
Turen:   Torsdag 6, kl. 16.00 – Søndag 9. Juni, kl. 20.00 (forventede tidspunkter)

Vi er ialt 3 TE´ere (Lars, Esben og Hans Ludvig) der forventer at tage ned og prøve kræfter med dette løb.
Der er således 1 ledig plads og evt. flere, hvis der kan fyldes en bil mere.

Lidt om løbet:

Der er reelt 2 distancer eller løb i løbet.

Den lange hedder "3 ballon master" og er på ialt 214 km med ca. 4300 hm - ja, det er 40 km mere og 700 hm mindre end La Mamotte. Højdemeterne på denne distance er fordelt på 6-8 betydelige stigninger, hvor den største ”Grand Ballon” går fra ca. 350 moh til toppen i 1343 moh.

Den anden distance hedder "Senior" og er på 105 km med ikke mindre end 2100 hm fordelt på 3 betydelige stigninger, hvor den største ”Ballon de Servance” går fra ca. 450 moh til 1158 moh.

Da vi ikke synes, at vi går under ”Senior” ser vi os desværre nødsaget til at prøve kræfter med den lange distance.

Forudsætninger:

Jeg har i Lars´ fravær (han ligger i denne weekend i træningslejr i Jelling), taget kontakt med løbet, hvorfor vi nu har vished om, at der ikke er nogen deltager begrænsning og, at der kan foretages tilmelding på dagen. Vi skal dog har en underskrift fra egen læge på, at det er forsvarligt at starte.

Således forventer vi, at tage endelig bestik af vejr mm efter ”Tour de Trekant” på søndag i næste weekend. Jeg har ikke specielt meget lyst til at tage derned, hvis vejrudsigten er meget dårlig.

Hvordan vi forventer turen:

Ideen er, at vi kører fra Egtved Torsdag lige efter arbejde og kører så langt vi synes rimeligt inden vi booker ind på et hotel. De sidste 3-4 timer kører vi fredag formiddag, hvor vi kører helt frem til startstedet for at få udleveret numre. Vi forventer at trille en lille tur denne fredag eftermiddag for at få køreturen ud af benene.
Det vil være vanskeligt at få hotel tæt på startstedet, som er en lille by ikke stort større end Egtved.
Jeg forventer, at vi kan finde hotel i Belfort eller Montebelliard, som ligger 40-50 km fra startbyen.
Vi bor på samme hotel fredag og lørdag.
Løbet køres lørdag og efter løbet tager vi overnatning inden hjemkørsel Søndag.
Der er ca. 1150 km til startbyen.

Økonomi:

Et hurtigt overslag ser således ud:
1. Deltagergebyr:                                            300,-
2. Hotel i Tyskland (1 overnatning):          2-400,- (delt dobbelt)
3. Hotel i Frankrig (2 overnatninger):        5-900,- (delt dobbelt)
4. Brændstof (afhængig af aftale):             5-800,-
5. Aftensmad, lommepenge mm:                  500,-
                              I alt:                      2000 – 2900,-
Jeg tror dog, at det kan holdes på ca. 2000,-

Link til hovedsiden:
http://www.sportcommunication.info/web2010/epreuve2.php?langue=1&trophee=54

Højdekurve – Les 3 ballons Master

 

Hvis der er nogle der har interesse i at deltage er i velkommen til at kontakte undertegnede på mobil: 20 65 59 36.

Hans Ludvig Westh

 

Du er her: Home Artikler 2013 Les 3 ballons - Skal du med?