Marts 2013

§1 Navn, hjemsted og formål
Foreningens navn er Team Egtved, og er stiftet på generalforsamlingen den 24. marts 2007.
Foreningens adresse er hos den til enhver tid siddende kasserer. Foreningens formål er at fremme interessen for motionscykling, give mulighed for fælles indkøb af cykeltøj og udstyr etc. samt at opbære social og sportslig sammenhold. Foreningen er en klub under DCU (Danmarks Cykelunion) og er underlagt DIF (Danmarks Idrætsforbund).

§2 Medlemmer

§2.1 Voksenafdeling:
Foreningen optager alle med interesse for motionscykling som medlemmer, dog kræves en minimumsalder på 16 år. Alle over 16 år kan frit komme og deltage i de planlagte cykelture, dog skal forælder eller værge underskrive en optagelsesblanket for unge under 18 år ved indmeldelsen.

§2.2 Ungdomsafdeling:
Foreningen optager alle børn og unge, ældre end den af cheftrænerstaben fastlagte alder, som medlemmer.  Dog skal en forælder el. værge, underskrive en ansvarsblanket for unge under 18 år.  Efter gennemført prøveperiode betales kontingent.

§2.2.1 Specielle forhold.
Ungdomsmedlemmer er ikke stemmeberettiget ved generalforsamlingen.
Ungdomsafdelingen skal ledes af en særskilt stab af cheftrænere. Derudover kan cheftrænere udpege trænere og hjælpere henover sæsonen. Cheftrænerne skal som minimum gennemføre DCU`s Børne- og Ungdomstrænerkursus. Faste trænere skal afgive en pletfri børneattest.

Såfremt man ønsker deltagelse i tøjordningen, adgang til billige reservedele eller deltagelse i foreningens sociale arrangementer, kræver dette et medlemskab.

§3 Ansvar
Al deltagelse og cykling i foreningens regi sker på eget ansvar. Foreningen kan ikke gøres
ansvarlig. Når der cykles, gælder almindelige færdselsregler, og der skal køres med cykelhjelm.
Foreningen er en del af DCU og DIF, og medlemmerne er underlagt disses regler og bestemmelser.

§4 Kontinent
Kontingent til foreningen skal dække drift og indkøb at tøj, udstyr mv. og fastsættes hvert år på
generalforsamlingen. Kontingentet dækker en sæson, som går fra generalforsamling i indeværende år til næste kommende generalforsamling.

§5 Regnskab
Regnskabet gennemgås 1. gang årligt på den årlige generalforsamling. Kassereren gennemgår kassebogen med tilhørende bilag, og kontrollerer medlemslisten med kassebogen. Der udleveres kopi af resultatopgørelsen samt status, og det kontrolleres, at klubbens midler og øvrige aktiviteter er tilstede.
Foreningens regnskabsår går fra d. 1/1 til 31/12.
Regnskabet gennemgås og attesteres af foreningens revisor, og underskrives af hele bestyrelsen.
Formanden indsender regnskabet til Folkeoplysningsudvalget sammen med årsberetningen.

§6 Prokura
Foreningens midler placeres bedst muligt i et pengeinstitut. Kontoen i pengeinstituttet skal bære
klubbens navn, og der kan kun hæves på kontoen med kassererens underskrift. Det er ikke
foreningens formål at opbygge større egenkapital end nødvendigt for foreningens drift.

§7 Ledelse
Foreningen ledes af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen på den årlige generalforsamling. I lige år vælges 2 og i ulige vælges 3. Derudover vælges en suppleant og en revisor. Bestyrelsen skal bestå af en formand, kasserer og en sekretær. Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første møde. Der skal afholdes bestyrelsesmøder efter behov. Der informeres på klubbens hjemmeside om tiltag og beslutninger, som tages på møderne.

§8 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og finder sted i februar måned 4-6 uger før sæsonstart. Stemmeberettigede er alle de fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent for den kommende sæson. Indvarsling af generalforsamling udsendes med mindst 14 dages varsel. Dagsorden på den ordinære generalforsamling er følgende:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning og fremlæggelse af regnskab
3. Indkomne forslag og forslag til aktiviteter for den kommende sæson.
4. Fastlæggelse af kontingent
5. Valg af bestyrelse og suppleant jf. §7
Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes
behandlingsmåde og stemmeafgivning. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset hvor
mange medlemmer, der er fremmødt. Stemmeafgivningen foregår ved håndsoprækning, med
mindre et medlem forlanger skriftlig afstemning. Almindeligt flertal er afgørende ved alle
afstemninger, undtaget er vedtægtsændringer, som kræver 2/3 flertal.

§9 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst 2/3 af klubbens medlemmer stiller
skriftligt krav om det, med forslag til dagsordenen. Ekstraordinær generalforsamling skal
afholdes senest 4 uger efter kravet er indkommet og modtaget, og den skal varsles i lighed med
den ordinære generalforsamling.

§10 Foreningens opløsning
Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af medlemmerne ved 2 på hinanden følgende
ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor, eller foreningens medlemstal er mindre end 3.
Ophører foreningen med at eksistere, tilfalder formue mv. almennyttige formål. Dette besluttes på generalforsamlingen.